Ledsagelse tilbydes til personer mellem 18 og 67 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke kan færdes alene, f.eks.:
- kørestolsbrugere
- blinde og stærkt svagtsynede
- udviklingshæmmede
- svært bevægelseshandicappede
- hjerneskadede
Du kan få op til 15 timers ledsagelse om måneden.
Hvis man har fået bevilget ordningen inden man fylder 67, kan man fortsat gøre brug af denne, efter man er fyldt 67 år.
Ordningen omfatter ikke borgere, der har nedsat funktionsevne som følge af psykiatrisk lidelse eller af sociale årsager. Desuden er borgere, der i forvejen har en personlig hjælperordning ikke omfattet.
.png)


