Det ligger i Hjørring Kommunes kerneværdier, at alle borgere har ret til gode og trygge rammer, som giver udviklingsmuligheder og passende udfordringer. Vi mener ligeledes at alle børn, unge og familier skal have indflydelse på egen tilværelse og mulighed for at udvikle sig som robuste og livsduelige mennesker, så de mestrer livet.

Vi ved, at æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol har alvorlige konsekvenser for det enkelte individ, i form af dårligere mentalt helbred og generel trivsel, samt manglende muligheder for at deltage aktivt i fællesskaber og aktiviteter.

Arbejdet med æresområdet og negativ social kontrol skal derfor ses i tæt samspil med børne- og familieområdets Forebyggelses- og Indsatspolitik, hvor fællesskab, sundhed, forældreinddragelse, medborgerskab, og læring og trivsel er nøgleord for arbejdet med børn, unge og familier.  

Helt konkret er målet med beredskabsplanen og digitale actioncards at:

• Sikre ligestilling og retten til selvbestemmelse f.eks. i forhold til at træffe alderssvarende valg for sit eget liv og generelt leve et liv med høj livskvalitet.

• Medarbejdere på tværs af sektorer og forvaltninger kan opspore og håndtere problemstillinger, der relaterer sig til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, samt at sagerne behandles hensigtsmæssigt og systematisk. Det vil sige at:

  1. Interne og eksterne aktører ved, hvem de skal henvende sig til ved bekymring eller viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

  2. Akutte sager håndteres straks og i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningerne.

• Der er en generel opmærksomhed for æresområdet og specifikke bekymringstegn, som supplement til Hjørring Kommunes øvrige handleplaner og vejledninger om bekymring for mistrivsel.

9% af mænd og 8% af kvinder med ikke-vestlig oprindelse oplever at have begrænset selvbestemmelse med hensyn til valg af uddannelse og venner? Det gælder også for 3% af mænd og 1% af kvinder med dansk oprindelse! (Als Research 2018).

Beredskabet henvender sig primært til frontpersonale og nøglemedarbejdere i Hjørring Kommune, der har direkte kontakt til den primære målgruppe. Det gælder både med­arbejdere med og uden myndighedsansvar, herunder børne- og ungerådgivere, familiebehandlere, jobkonsulenter og -sagsbehandlere, sundhedsplejersker, PPR, lærere, pædagoger, UE-vejledere, klubmedarbejdere, SSP og lignende, samt eksterne samarbejdspartnere såsom politi, krisecenter, de almenpraktiserende læger, institutioner mfl.

Sekundært henvender beredskabet sig også til civilsamfundsaktører i Hjørring kommune, såsom boligsociale enheder, civilsamfundsorganisationer, foreningsliv eller lignende. Borgere der er berørt af problemstillinger relateret til æresområdet, f.eks. forældre, nær- eller udvidet familie, pårørende eller den berørte selv, kan desuden også orientere sig i beredskabsplanen i Hjørring Kommune.

Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Det skyldes at familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Patriarkalske familieformer og samfund er ofte domineret af mænd. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande.

For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.

Det betyder, at familien f.eks. kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, uddannelse, job, fritidsliv og valg af venner. Der kan også være tale om isolering, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol er et udtryk for regulering, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes adfærd, valg og rettigheder i henhold til fællesskabets eller familiens normer.

Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, livsstil, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning.

Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ. Negativ social kontrol kan også have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold.

Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og ligestilling samt deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter. Den sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn, så barnet eller den unge ikke får et dårligt rygte, ikke bliver udsat for dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i modstrid med familiens normer eller æreskodeks.

• Negativ social kontrol
• Vold og overgreb
• psykisk, fysisk eller seksuelt
• Økonomisk vold        
• Digital vold
• Stalking
• Trusler
• Ufrivillige udlandsophold
• Tvangsægteskaber
• Kvindelig omskæring
• Drab

Vold i æresrelaterede sager, er ofte kendetegnet ved, at volden foregår i de nære relationer eller i den udvidede familie. Der kan fx være tale om partnervold, forældre der udøver vold mod deres børn og vold mellem søskende. I nogle tilfælde kan det også være andre familiemedlemmer eller personer i nærmiljøet eller kollektivet (enten i ind- eller udland), der udøver vold mod den/de berørte.

Der er flere lovgivninger som berører området, herunder Barnets Lov, Serviceloven, straffeloven, udlændingeloven, cpr-loven og ægteskabsloven.

Af lovgivning som er relevant for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er:

Særligt på børne-, unge- og familieområdet

• Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen (Barnets Lov § 135).
• Fagpersoner skal underrette, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb (Barnets Lov § 133 stk. 4).
• Derudover skal fagpersoner også underrette, hvis et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten (Barnets Lov § 133 stk. 3). Dette kan være relevant ift. genopdagelsesrejser.
• Hvis der er viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte er det lovpligtigt, at kommunen laver en screening af problemstillingen. Hvis der kan være tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, har kommunen pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen (Barnets Lov § 18 stk. 1. og 3.).
• Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal der benyttes det børnehus, som kommunen er tilknyttet, imens der foregår en børnefaglig undersøgelse (Barnets Lov § 125). Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og kommunale myndigheder, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling (Barnets Lov § 126).
• Er det nødvendigt at vurdere, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet (Barnets Lov § 23 stk. 1 og 2.)
• Til brug for en vurdering af en underretning (efter Barnets Lov § 132, § 133 og § 135) kan samtale med barnet eller den unge finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Herunder når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt (Barnets Lov § 137 stk. 2).
• Et barn eller en ung har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre og skal oplyses om denne ret. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt (Barnets Lov § 6 stk. 1 og 4).
• Der skal tilbydes indsatser til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt (Barnets Lov § 113).

Særligt på voksenområdet

• Kommunen er forpligtiget til at tilbyde rådgivning til personer over 18 år, der henvender sig til kommunen på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt samt at tilbyde en handlingsplan ved behov. Handleplanen skal indeholde 1) en risikovurdering for den pågældende borger, 2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende, 3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren (serviceloven § 12a stk. 1, 2, 3 og 4.).

Beredskabets målgruppe er børn, unge og familier, som kan være berørt af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i Hjørring Kommune.

En kompleks målgruppe

Børn og unge, der er berørt af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, findes ofte i familier og miljøer, der er:

• præget af, at fællesskabets (fx familiens) interesser står over individets.

• præget af et stærkt køns- og aldershierarki.

• kulturelle eller religiøse minoriteter.

Det er dog vigtigt at understrege, at det æreskodeks der kan give anledning til æresrelaterede konflikter, er knyttet til den enkelte familie og således ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer.

I Danmark viser erfaringer fra de nationale rådgivninger og tilbud, at størstedelen af dem der søger hjælp i forbindelse med en æresrelaterede konflikt, har rødder i lande, der er præget af det ovennævnte, og hvor Islam er den største religion. Andre nationale eksempler på æresrelaterede konflikter, er familier med kristen-syrisk og kristen-eritreansk bag­grund, samt negativ social kontrol i romafamilier og etnisk danske familier, der fx tilhører lukkede kristne miljøer.

Både piger og drenge, kvinder og mænd kan være berørt af problemstillingerne.

Ambivalens og splittelse

I æresrelaterede konflikter kan de berørte være splittede ift., hvor alvorligt de oplever familiens undertryk­kelse, og hvor meget de ønsker at gøre op med den. Der kan være meget på spil, og det kan have alvorlige konsekvenser at gøre op med familiens kontrol og undertrykkelse. Det kan derfor være en længere proces at blive klar til at stå frem og bryde med familiens kontrol, trusler, vold m.v.

Som fagperson kan denne ambivalens være med til at skabe forvirring om sagens alvor og faresignaler, ift. hvornår der skal handles og hvornår man skal se tiden an. Det kan også være svært at forholde sig til, at der kan komme forskellige ønsker, signaler og forklaringer. Det kan også være at den unge lyver eller gentagende gange trækker sine udsagn tilbage. I den situation er det som fagperson derfor vigtigt at være opmærksom på, at den berørtes reaktion er helt naturlig.

Dialog, tillid og vedholdenhed er vigtige redskaber, når man skal hjælpe børn, unge og familier til selv at finde frem til den bedst mulige løsning. Det er derfor vigtigt at lytte og holde fast, da det vil vise, at der er en vej væk fra den æresrelaterede konflikt eller negative sociale kontrol, når barnet eller familien er parat til det.

Ifølge Det Nationale Integrationsbarometer fik 17 % af samtlige 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle (Det Nationale integrationsbarometer, Landstal 2018).

Børn og unge der er udsat for negativ social kontrol og mistrives, vil ofte udvise bekymrende adfærd. De symptomer og signaler de udviser, kan være tegn på generel mistrivsel, men de kan også skyldes en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Det er derfor vigtigt altid at sammenholde adfærdsændringer, fysiske og psykiske symptomer og signaler med den øvrige viden om barnet/den unge og dennes familieforhold. Er der f.eks. tale om en familie med stærke køns- og generationshierarkier, hvor ære har stor betydning?

Der findes også en række symptomer og signaler, der er specifikke for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. For børn og unge under 18 år, er disse ofte relateret til familierelationer, skole og fritidsliv. Det er vigtigt altid at tage disse tegn alvorligt. Det gælder f.eks. restriktioner ift. skolegang og deltagelse i fritidsliv, begrænsninger ift. valg af uddannelse eller kontrol af vennekreds, mobiltelefon, påklædning eller lignende.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de berørte (særligt de ældre børn) ofte, vil gøre meget for at skjule, at de er udsat for æres­relaterede konflikter eller negativ social kontrol, da det er familiens ære og omdømme, som er på spil. For yngre børn, kan det også være den eneste familiedynamik de kender til, så det for dem er normalt at blive kontrolleret i en sådan grad, at der f.eks. er restriktioner for deltagelse i sociale aktiviteter.

Det er vigtigt at bruge sine almindelige socialfaglige og pædagogiske kompetencer – også når der er tale om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kan dog være præget af tabuisering, tvivl og berøringsangst. Som fagperson kan man derfor blive bekymret eller tvivle på egen faglighed. Det kan føre til en pendulering mellem overreaktion og usynliggørelse. Stol på din faglighed, hvis du er i tvivl – og brug gerne din tvivl til at være nysgerrig på og blive klogere på det, du er i tvivl om.

Jf. Hjørring Kommune Børne- Unge- og Familiepolitik er fællesskab, sundhed, forældreinddragelse, medborgerskab, og læring og trivsel nøgleord for det fælles arbejde med børn, unge og familier. Samme strategier og indsatser ligger bag arbejdet med forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fx undervisning og dialogaktiviteter om demokrati, menneskerettigheder og medborgerskab.

Derudover er formålet med beredskabsplanen, at medarbejdere på tværs af sektorer og forvaltninger kan opspore og håndtere problemstillinger, der relaterer sig til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, samt at sagerne behandles hensigtsmæssigt og systematisk. Det er derfor afgørende, at der er viden om, hvem man skal henvende sig til ved bekymring eller viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Formidling af beredskabet med tilhørende actioncards formidles blandt andet via forskellige fagportaler og intranet, såsom Børnelinealen, Hjørnet, infoskærme og Aula. Derudover bliver beredskabet tilgængeligt på Hjørring.dk.

Information og formidling vil derudover foregå gennem eksisterende ledelses- og medarbejderfora i forskellige forvaltninger og sektorer, ligesom SSP vil kunne bistå med videreformidling via aktiviteter i SSP regi.

Information til Hjørring Kommunes samarbejdspartnere f.eks. praktiserende læger, privatskoler mm. og civilsamfund, fritidsliv og folkeoplysende foreninger vil kunne ske gennem i forvejen eksisterende dialog- og samarbejdsfora.

Qua samarbejdet med SIRI om udvikling af beredskab i Hjørring Kommune, har der i dec. 2023 været afviklet en afdækningsdag for ledere og medarbejdere på tværs af Børn- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhed, Ældre og Handicap, samt eksterne samarbejdspartnere fra civilsamfund, politi og region. I samme regi vil der være mulighed for også at afvikle implementeringsworkshop for nøglemedarbejdere og samarbejdspartnere mhp. det videre arbejde med implementering.

Beredskabsgruppen for Ære og Negativ Kontrol har desuden en tovholderfunktion ift. opdatering og vedligeholdelse af det skriftlige beredskab, samt tilhørende digitale actionscards.

Sager om æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kontrol er ofte komplekse og har forskellige handle- og henvendelsesmuligheder afhængig af, hvad konflikten omhandler.

I Hjørring Kommune finder du digitale actioncards på vores hjemmeside, som en guide til at håndtere bekymring eller viden om konflikter, som relaterer sig til æresområdet.

Du finder actioncards her

Guiden er inddelt i 5 forskellige kategorier, som har forskellige handleveje. Som udgangspunkt må æresrelaterede sager ikke drøftes med forældrene, familien eller ægtefælle. Det er derfor vigtigt at orientere sig Hjørring Kommunes actioncards og undersøge de rette handle- og henvendelsesmuligheder inden der handles i sagen.

* I de digital action cards er der også en henvisning til Infohus Hjørring, hvis der er mistanke om radikalisering eller ekstremisme.

Derudover er der ofte forskellige handlemuligheder afhængig af, om bekymringen involverer en borger der er myndig. Du bliver derfor bedt om at angive, om borgeren er under 18 år, mellem 18 og 23 år eller over 18 år. Hvis den berørte har mindreårige børn, er det dog også vigtigt at undersøge, om der er fare for deres trivsel ift. om der skal laves en underretning på børnene.

Hjørring Kommune har også et beredskab for opsporing og håndtering af radikalisering og ekstremisme, kaldet Infohus Hjørring, som der henvises til ved bekymring eller mistanke om problemstillinger relateret dertil. Beredskab og handlingsplan er politisk godkendt i 2016 og udgør en del af det samlede beredskab for æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og ekstremisme i Hjørring Kommune.

Læs mere om Infohus Hjørring

Beredskabsgruppen kontaktes via Modtagelsen i Familie- og Handicapafdelingen, som videreformidler henvendelse. Afhængig af sagens karakter og den konkrete risikovurdering kan Modtagelsen også iværksætte akutte indsatser.

Modtagelsesvagten kontaktes på tlf. 7233 3530 i åbningstiden: mandag-torsdag 8-15 og fredag 8-14.

Hvis brug for akut hjælp udenfor kommunens åbningstid kontaktes Socialvagten via politiet på tlf. 9630 1448 eller 114.

Sikkerhedskonsulenterne tilbyder gratis rådgivning til fagpersoner og borgere om æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol, genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Sikkerhedskonsulenterne kan bl.a. hjælpe med at vurdere, hvor alvorlig situationen er jf. en risikovurdering, hvordan borgerens sikkerhed bedst sikres, hvilke indsatser der kan iværksættes, samt hvilke andre myndigheder eller aktører, der kan inddrages eller bør koordineres med.

Sikkerhedskonsulenten kan altid tilbyde anonymiseret rådgivning til borgere og myndigheder. Som udgangspunkt kræver konkret sagssparring til kommuner, at der er samtykke fra borgeren eller forældremyndighedshaver/værge.

Læs mere om sikkerhedskonsulenterne

Nana:
Tlf.: 25 20 28 46
E-mail: nahy-jv@aalborg.dk

Fiolla:
Tlf.: 25 20 28 49
E-mail:fiha-jv@aalborg.dk

Tlf.: 96 30 14 48, 114 eller 112
E-mail: njyl@politi.dk

Exitcirklen har indsatser til borgere, der er udsat for psykisk vold, social kontrol og religiøs social kontrol samt en juridisk rådgivning.

Tlf.: 51 70 03 93
E-mail: sherin@exitcirklen.dk

Reach, Red Rådgivning er et anonymt rådgivningstilbud til unge mellem 15. og 30 år, som oplever kontrol og vold fra familien.

Døgntlf.: 70 27 76 66
Chat hver mandag 10:00-14:00 og torsdag 14:00-18:00 Chat med os anonymt - RED Center (red-center.dk) 
Brevkasse: Anonym brevkasse - RED Center (red-center.dk)
Psykologsamtaler og fysisk traumebehandling Psykologisk rådgivning - RED Center (red-center.dk)

Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO yder gratis rådgivning og udredning om æresrelaterede konflikter i konkrete sager omfattende en eller flere borgere.

Tlf.: 72 42 40 00, mandag, tirsdag, torsdag eller fredag kl. 9 – 11.30.
E-mail: sikkermail.viso@sbst.dk
Web: www.sbst.dk/viso

RED Safehouse er et særligt sikkert opholdssted, der giver længereva­rende ophold, beskyttelse og behand­ling til enlige unge over 18 år og par uden børn, der er truet af tvangsægte­skaber og/eller æresrelateret vold.

Døgntlf.: 45 11 78 00
Afdeling Jylland tlf.: 61 93 63 28
E-mail: redbotilbud@gmail.com
Web: www.red-center.dk

Rosenly er et landsdækkende specialkrisecenter for voldsudsatte sikkerhedstruede kvinder med minoritetsbaggrund og deres børn. Rosenly har et tæt samarbejde med RED-Safehouse.

Tlf.: 29 13 20 20 mellem klokken 08 og 22
Tlf.: 45 11 78 00 mellem klokken 22 og 08
Web: Krisecenter Rosenly

Sabaah er en forening for homo-, bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

Tlf.: 33 23 20 00 (rådgivning til unge hver torsdag 18-20)
E-mail: bestyrelsen@sabaah.dk
Web: www.sabaah.dk

Koordinationsenheden koordinerer mellem aktører og myndigheder, i sager om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Koordinationsenheden tilbyder rådgivning og undersøger mulighederne for at hjælpe personer retur til Danmark, hvis de har lovligt ophold eller ret til indrejse i Danmark.

Tlf.: 72 14 22 00 mandag-fredag kl. 8-16.

Udenrigsministeriets vagtcenter er for unge, der frygter, at deres familie er ved at planlægge et tvangsægteskab eller ønsker at sende dem på genopdagelsesrejse i udlandet.

Døgntlf.: 33 92 11 12
Web: www.um.dk