Tilbuddet henvender sig til børn og unge, der oplever en eller flere af følgende udfordringer:
- Udfordrende uro, opmærksomhed og impulsivitet
- Bekymring eller tristhed der fylder for meget
- Uhensigtsmæssige tanker om krop og mad
- Svære følelser der kan føre til selvskade
- Når gentagende tanker og handlinger tager styringen
Tilbuddet bygger på kognitive- og adfærdsterapeutiske metoder og indeholder både gruppeforløb og individuel psykologbehandling, hvor både børn, unge, forældre og evt. skole indgår i behandlingen. Der vil være hjemmearbejde og øvelser forbundet med behandlingen, hvilket stiller ufravigelige krav til at både barn/ung og forældre er motiverede og deltagende i arbejdet.
Lettilgængeligt behandlingstilbud henvender sig til børn og unge fra børnehaveklassealderen og til og med 17 år. Der er tale om et lettere behandlingsbehov og børn/unge, der er eller har været tilknyttet psykiatrien falder udenfor målgruppen for Lettilgængeligt behandlingstilbud.
.png)
