Hjørring Kommune inviterer folkeoplysende foreninger, aftenskoler, kulturaktører, kunstnere og andre engagerede aktører til at bidrage med aktiviteter i skolernes sommerferie 2026. Målet er at give endnu flere børn og unge mulighed for at opleve fællesskaber, bevægelse og kreative aktiviteter – uanset baggrund og forudsætninger.
Små aktiviteter kan gøre en stor forskel. Derfor opfordrer vi både nye og erfarne arrangører til at byde ind med idéer.
Ordningen skal være med til at skabe flere mindre og lettilgængelige sommerferietilbud for børn og unge.
Aktiviteter skal være indsendt senest den 6. april 2026. Alle ansøgninger behandles, og der gives svar i uge 17.
.png)