Fra efteråret 2024 tilbyder Hjørring Kommune i samarbejde med UCN Hjørring studiejob til sygeplejestuderende på alle semestre. I et studiejob får du mulighed for at tilegne dig klinisk praksiserfaring med sundheds- og sygeplejeopgaver, som du kan arbejde videre med teoretisk og praktisk i dit studie. Samtidig er du garanteret en ekstra indtægt gennem hele din uddannelse.
Garanti for studiejob til sygeplejestuderende i Hjørring Kommune
Brænder du for borgerkontakt og ønsker at supplere din indtægt under din uddannelse? Så læs med her!
Læs mere
Hvor er der studiejob?
Hvilke kav skal du opfylde for at sikre dig et studiejob?
Hjørring Kommune garanterer studiejob til sygeplejestuderende på UCN Hjørring allerede fra 1. semester.
Du behøver ikke have tidligere erfaring inden for sundheds- og sygeplejeområdet for at ansøge. Når du starter i studiejob, sørger afdelingslederen for, at du får en individuel introduktion og oplæring. I introduktionsperioden afholder afdelingslederen en opstartssamtale med dig, hvor bl.a. din erfaring og kompetencer vurderes i forhold til at arbejde på et ældrecenter eller i sygehjemmeplejen.
Hjørring Kommune forventer, at du som sygeplejestuderende er imødekommende, samarbejdsvillig og mødestabil.
Hvad får du ud af dit studiejob?
Du kan få et studiejob med dag-, aften- og nattevagter, primært i weekender, helligdage og ferieperioder – alt sammen tilpasset dit studieforløb. Studiejobbet varer så længe, du er under uddannelse, og timeantallet aftales individuelt.
I studiejobbet får du løbende mulighed for at tilegne dig og udvikle faglige kompetencer, hvilket også afspejles i din løn.
- 1.-3. semester: Arbejde med grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver som personlig pleje og medicinudlevering.
- Efter 4. semester: Opgaver svarende til social- og sundhedsassistenter helhedspleje og kliniske sygeplejefaglige opgaver, uden autorisationsansvar.
Du får ekstra tillæg for vagter efter kl. 17, i weekender og på helligdage.
Hvordan søger du et studiejob?
Du søger studiejob i Hjørring Kommune ved at sende din ansøgning gennem stillingsopslagene
Studiejob for sygeplejestuderende på ældrecenter
Studiejob for sygeplejestuderende i sygehjemmeplejen
Din ansøgning skal indeholde svar på de forhåndstrykte spørgsmål i stillingsopslaget. Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi kontakte dig inden for 2 uger.
.png)