Udsigten har 14 pladser og ligger tæt ved centrum og de dertil tilhørende handelsmuligheder, grønne områder samt den kollektive trafik.
På Udsigten tilbyder vi i samarbejde med dig at:
- du får tryghed
- du får støtte til skolegang, arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter og lign.
- du får nye redskaber til at håndtere personlige udfordringer
- du får hjælp til at skabe en struktureret hverdag, f.eks. madlavning, indkøb, tøjvask, økonomi, samspil og relation
Som beboer hos os skal du vide dig sikker på, at du bestemmer over dit eget liv. Vi støtter naturligvis der, hvor du har brug for det, men du er selv en aktiv spiller i dit eget liv.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang samt forståelse for den enkeltes forudsætninger. Du får tildelt en kontaktperson som i samarbejde med dig vil skabe en struktureret ramme baseret på nye udviklingspotentialler og fastholde de i forvejen etablerede.
Den fælles vision for mål og udvikling vil blive sammensat imellem dig og personalet på Udsigten. Vi er af den overbevisning, at alle mennesker er unikke med hver deres egne kompetence og ressourceområder – heraf bygger vi sammen et stærkt fundament for ”hjælp til selvhjælp”.
”Hjælp til selvhjælp” – strategien bygger på visionen om, at livskvalitet hænger sammen med muligheden for, i videst muligt omfang, en mestring af eget liv.
Vi er ikke et døgndækket tilbud.
.png)

