Værestederne er et Aktivitets og samværstilbud til dig, der lever med psykisk sårbarhed og ønsker aktivitet og samvær med andre, der står i lignende situationer.
De Socialpsykiatriske Væresteder - Dagtilbud i Hjørring Kommune
Har du brug for et sted, hvor du kan møde andre, få støtte og deltage i aktiviteter i et trygt og socialt miljø?
Læs mere
Hvad kan du i Værestederne?
Værestederne er et Aktivitet og Samværs tilbud, og det er uvisiteret og kræver ingen henvisning fra en sagsbehandler. Du er velkommen til selv at opsøge tilbuddet, medmindre du søger anden form for støtte – her kan du henvende dig til Den Gode Modtagelse (DGM).
Læs om Den Gode Modtagelse (DGM)
Værestederne er én samlet enhed, som du kan besøge på fire forskellige adresser i Hjørring Kommune:
Huset i Overgade
Overgade 7
9800 Hjørring
Huset i Sindal - OBS holder lukket hele marts måned pga. ombygning.
Baggesvognsvej 1
9870 Sindal
Stokrosen i Vrå
Sdr. Vråvej 5
9760 Vrå
Bøjen i Hirtshals
Skagerakvej 3
9850 Hirtshals
Åbningstider og praktisk info
Hjørring, Huset i Overgade
- Mandag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Tirsdag: Mulighed for brugeråbent
- Onsdag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Torsdag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
Sindal
- Mandag: Mulighed for brugeråbent
- Tirsdag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Onsdag: Mulighed for brugeråbent
- Torsdag: Mulighed for brugeråbent
- Fredag: Mulighed for brugeråbent
Vrå, Stokrosen
- Mandag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Tirsdag: Mulighed for brugeråbent
- Onsdag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Torsdag: Mulighed for brugeråbent
- Fredag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
Hirtshals, Bøjen
- Mandag: Mulighed for brugeråbent
- Tirsdag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Onsdag: Mulighed for brugeråbent
- Torsdag: Personale fra kl. 09.30 - 15.00
- Fredag: Mulighed for brugeråbent
Med forbehold for ændringer.
Tlf. til de Socialpsykiatriske Væresteder: 24438256 – ring for aftale eller nærmere
Betaling
Du skal ikke betale for selve tilbuddet, men der kan være et mindre beløb til materialer, mad eller drikke og Idrætsforeningen IFS, som kræver medlemskontingent.
Rygepolitik
Vi følger kommunens rygepolitik – det betyder, at der ikke må ryges i Værestederne.
Formålet med værestederne
Vi arbejder ud fra en recovery orienteret rehabiliterende tilgang, og støtter dig i at udvikle dine færdigheder, så du kan leve et hverdagsliv så tæt på det almindelige som muligt.
I Værestederne har du mulighed for at deltage i aktiviteter sammen med andre brugere ud fra dine egne forudsætninger.
Din indflydelse
Som bruger har du mulighed for at påvirke aktiviteterne og den daglige drift. Vi ønsker, at du – i det omfang, du formår – kan være med til at forme tilbuddet og få ansvar i hverdagen.
Når vi møder dig
Når vi møder dig, gør vi det med respekt, faglighed og ansvar. Personalet støtter dig i at blive en aktiv deltager og samarbejdspartner ind i et fællesskab, hvor vi forebygger ensomhed og isolation.
Introsamtale
Når du starter som ny borger i Værestederne, har du en introsamtale med en medarbejder. Samtalen handler om, hvad vi forventer af dig, og du vil få mulighed for at fortælle om dig selv.
Et fællesskab hvor borgere hjælper hinanden
I vores væresteder er alles bidrag vigtige, og vi opfordrer til, at brugerne støtter hinanden. Det betyder, at du kan være en hjælp og støtte for andre, lige som andre kan være en støtte for dig.
Vi arbejder på at skabe et trygt og respektfuldt miljø, hvor vi taler ordentligt til hinanden og løser konflikter gennem dialog. Her er vi alle ligeværdige, og vi arbejder for, at alle trives og føler sig godt tilpas.
Hvem er vi?
I vores Væresteder møder du et team af fagligt dygtige og erfarne medarbejdere, som alle brænder for deres arbejde. Vi er et tværfagligt team af personale med relevante uddannelser, så vi bedst muligt kan støtte dig i din udvikling.
Vi møder dig med respekt og faglighed og tager udgangspunkt i Hjørring Kommunes værdier om hjælp til selvhjælp. Det betyder, at vi støtter og vejleder dig til at kunne deltage i tilbuddet ud fra dine egne forudsætninger og det der giver mening for dig.
Vi er her for at støtte dig i at blive en aktiv del af fællesskabet og i at deltage i vores daglige aktiviteter og beslutninger. Vi forventer at du deltager med de forudsætninger du har.
Ring til os
De Socialpsykiatriske Værestederne
Afdelingsleder, Pia Hall, telefon 72 33 56 54 eller e-mail pia.hall@hjoerring.dk.
Aftentilbuddet i Overgade
Idrætstilbud (IFS)


Åbningstid
Personalet vil være til stede på vores fire adresser på forskellige tidspunkter i løbet af ugen
.png)