Formålet er at hjælpe og støtte dig, så du kan blive bedre i stand til at leve et optimalt hverdagsliv på dine egne betingelser.
Længerevarende botilbud
Et længerevarende botilbud kan hjælpe dig med at udvikle og vedligeholde dit funktionsniveau eller kompensere for funktionsnedsættelse.
Læs mere
Hvordan søger du?
Ønsker du at søge om et længerevarende botilbud skal du tage kontakt til Myndighed Handicap. Se kontaktoplysninger nederst på denne side.
Kan du få et længerevarende botilbud?
For at kunne bruge indsatsen kræver det, at du er over 18 år og har et betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Længerevarende botilbud inkluderer dig, som:
- er udredt og har behov for en særlig indsats i et længerevarende botilbud
- har brug for en fast ramme for at kunne vedligeholde eller udvikle dit funktionsniveau eller har brug for kompenserende hjælp
- har brug for sammenhæng og mulig døgndækning - herunder hjælp og støtte eller omsorg, og som ikke kan få dækket de behov andetsteds
Bevilling af et længerevarende botilbud bliver altid vurderet på baggrund af en individuel og konkret vurdering af dit funktionsniveau og samlede behov. Du vil herefter få tilbudt et botilbud ud fra dit faglige og økonomiske hensyn.
Hvad indeholder et længerevarende botilbud?
Ydelsen indeholder forskellige indsatser og andre støttende tiltag, som tilrettelægges ud fra en individuel og konkret vurdering. Botilbuddet kan f.eks. tilbyde et eller flere af nedenstående indsatsområder:
- Praktiske opgaver i hjemmet
- Egenomsorg
- Samfundsliv
- Kommunikation
- Sundhed
- Mobilitet
- Socialt liv
Indsatsen kan gives som individuel og kollektiv støtte og i kombination med andre ydelser. Udover ovenstående har du, som borger i et botilbud, mulighed for at få ledsagelse til en årlig ferie i op til 5 sammenhængende hverdage i Danmark.
Tilbuddet er længerevarende.
Hvad koster det?
Alt efter hvilket behov du har for et længerevarende botilbud, er der to muligheder i forhold til omkostninger:
Servicelovens §108
- Egenbetaling til dækning af boligudgifter, forbrugsafgifter (el, vand og varme) og udgifter til f.eks. rengøring, vask og anden drift
- Betaling af en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed, f.eks. kost
Almenboliglovens §105
- Husleje (huslejekontrakt) og forbrugsafgifter (el, vand og varme)
- Udgifter til f.eks. rengøring, vask og anden drift
- Betaling af en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed, f.eks. kost
Kvalitetsstandard - Længerevarende ophold i botilbud



Telefontid
Mandage og tirsdage kl. 9.00 - 12.00
Onsdag lukket
Torsdage og fredage kl. 9.00 - 12.00
.png)