Vi møder dig på dine præmisser og i det tempo, der passer dig. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle – og vi gør ikke noget uden at tale med dig først. Du behøver ikke en henvisning, og du kan være anonym, hvis du vil.
Har du brug for en at tale med?
Det opsøgende team (SKP) er her for dig, der har det svært – og for dig, der kender én, der har brug for støtte. Du kan altid tage kontakt – uanset om du selv er udsat, er pårørende, nabo eller en samarbejdspartner.
Læs mere
Hvordan kan vi støtte dig?
Støtten kan foregå der, hvor det passer dig bedst – fx:
-
Hjemme hos dig
-
På et værested
-
På biblioteket, i borgerservice eller et andet offentligt sted
-
Ude i byen
Vi har tid og tålmodighed. Du får mulighed for at få den støtte, du har brug for – både her og nu og over længere tid. Vi kan også hjælpe dig med at få kontakt til:
-
Væresteder i socialpsykiatrien
-
Tilbud til socialt udsatte borgere
-
Den Gode Modtagelse (DGM)
Vi er her – også når andre ikke er
SKP er for dig, der ikke får hjælp fra det almindelige system. Vi støtter nogle af dem, der har allermest brug for det – og vi giver ikke op.
.png)
