Emner til samtalen kan blandt andet være smerter, medicin, forståelse af egen sygdom, kost- og søvnvaner, fysisk aktivitetsniveau, rygning, alkohol og misbrug. Efter samtalen drøftes det, hvad der vil være godt for dig at arbejde videre med for at bedre dit funktionsniveau - både i forhold til din hverdag, men også i forhold til arbejdsmarkedet.
Den sygeplejefaglige screening munder altid ud i et notat, som videregives til beskæftigelsesmedarbejderen. Hvis der er behov for opfølgning på den sygeplejefaglige screening, kan du blive henvist til et sygeplejefagligt forløb.
.png)


