Projektets hovedmålsætning er at bidrage til udviklingen af det cirkulære innovationssystem, stimulere cirkulære forretningsmodeller og fremme forbrugernes tilvalg af lokale, cirkulære tjenester. Projektet skal også øge kommunens eget cirkulære forbrug gennem udvidet genbrug og reparation af kommunalt inventar.
ReDo ønsker at vise, hvordan reparation og genbrug kan blive en naturlig del af både hverdagsliv og forretningsmodeller. Gennem samarbejde mellem kommuner i Norge, Sverige og Danmark skal projektet bane vejen for en mere cirkulær økonomi, hvor detailhandlen spiller en nøglerolle.
Projektet løber fra juli 2025 til juni 2028 og samler partnere fra tre lande med fokus på erfaringsudveksling og fælles udvikling. Samarbejdet skal føre til konkrete resultater, som kan overføres til projektets primære målgruppe: andre kommuner og regioner i Skandinavien.
Projektet får støtte fra Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF).
.png)


