Adgangsforhold (Overkørsel)

Hvis du ønsker at etablere, ændre eller nedlægge en adgang fra din ejendom til en offentlig vej eller privat fællesvej, kræver det vejmyndighedens tilladelse. En adgang – også kendt som en indkørsel eller overkørsel - er det areal der krydses fra kørebanekant til privat matrikel f.eks over fortov, cykelsti eller rabat.

Læs mere

Når vi behandler din ansøgning, kigger vi på de trafikale og vejtekniske forhold, det kan blandt andet være:

  • Fremkommeligheden
  • Trafikmængde og hastigheden på vejen
  • Vejens indretning (fortov, cykelsti, hastigheds foranstaltninger, vejbredde m.v.)
  • Øvrig indretning - Vej- og teknikudstyr (vejbelysning, vejbrønde, teknikskabe, vejtræer m.v.)
  • Oversigtsforhold
  • Bredde på overkørsel
  • Begrundelse for adgangen

Som udgangspunkt gives der tilladelse til én vejadgang pr parcel op til ca. 6 meter. Er der behov for parkering af flere køretøjer til ejendommen skal disse håndteres internt på grunden.

Der skal være plads til parkering på egen grund. Se principskitse herunder.

Hvis du ønsker en ekstra adgang, skal der ligge væsentlige argumenter til grund. det er ikke en væsentlig årsag at ønske en adgang til campingvogn, trailer, båd eller lign.

Der gives heller ikke tilladelse til at etablere eller udvide en adgang til barnevogn, cykler, stiareal, m.m.

Som udgangspunkt skal der redegøres for den trafikale indretning på grunden, dette omfatter blandt andet:

  • Projektbeskrivelse - Trafikkens type og omfang
  • Arealbehov skal synliggøres med kørekurver f.eks. til- og frakørsel samt vendemulighed for den største køretøjstype der skal benytte færdselsarealet.
  • Oversigtsforhold
  • Skilte og afmærkning

Hvis der opnås tilladelse, sker det ofte på vilkår af:

  • Oversigtsforhold
  • Sikring af afvanding
  • Afstand til vejtræer, vej- og teknikudstyr m.m.
  • Afstand til vejkryds
  • Fjernelse af eksisterende adgang (ved flytning af vejadgang)

Det er gratis at ansøge, men som grundejer skal du selv afholde udgifterne i forbindelse med etablering eller nedlæggelse af adgang.

Vær opmærksom på, at der kan være tinglyst en adgangsbegrænsning på din ejendom. Det kan medføre skærpede vilkår for, at vi kan give tilladelse. Du kan finde oplysningerne på ejendommen i tingbogen.

Formålet med en adgangsbegrænsning er for at sikre trafiksikkerheden og tilgodese den gennemgående trafik langs udpegede strækninger ved at regulere overkørsler.

Hvis etablering af adgang medfører behov for flytning eller etablering af særlige forhold – eksempelvis rørunderføring, vejafmærkning, vej- og teknisk udstyr eller lignende – er det ansøgerens ansvar at kontakte relevante ledningsejere samt afholde samtlige udgifter.

Ved etablering eller renovering af adgang skal der tages højde for eventuelle ledningsanlæg. Oplysninger om placering kan indhentes via Ledningsejerregistret (LER).

Ethvert arbejde i eller på offentlige veje og private fællesveje, herunder opgravning eller råden over vej, kræver tilladelse fra vejmyndigheden.

Du kan søge om gravetilladelse her på siden

Hvis du ønsker adgang til en privat fællesvej i byzone eller sommerhusområde, skal du også have tilladelse fra vejejer, da vejretten er et privatretligt anliggende mellem grundejer og vejejer.

Bor du i en ejendom med flere ejere, skal i være enig om projektet.

Tilladelse gives efter Lov om offentlige vej og Lov om private fællesvej.

Vejloven

Lov om private fællesveje

Klik på linket 'Ansøg' og udfyld alle påkrævede felter. Vedhæft tegning/skitse, der viser placeringen af den adgang du søger om og afstand til vejudstyr fx el-skab, belysningsmaste, vejtræer, skilte mv., som er placeret umiddelbart i nærheden af adgangen.

Du skal i ansøgningen begrunde hvorfor du har behov for at etablere eller ændre din adgang.

Ansøg om etablering eller flytning af overkørsel