Skilte og vejudstyr

På denne side finder du information om skilte og vejudstyr i Hjørring Kommune. Her kan du blandt andet læse om mulighederne for kommerciel servicevejvisning, vejnavneskilte og trafiksikkerhedstiltag samt, hvordan du søger om opsætning.

Læs mere

Kommerciel servicevejvisning er en betegnelse for hvid-blå vejvisningsskilte, der kan etableres til alle typer virksomheder af turist-, fritids- eller erhvervsmæssig karakter og almene institutioner, anlæg og kulturelle institutioner.

Skiltene kan opsættes mod betaling og administreres af Hjørring Kommune.

Tavlerne skal have et godkendt servicesymbol for virksomhedstypen. Hvis der ikke findes et symbol, skal Vejdirektoratet designe et nyt (pris: 2.000 kr. ekskl. moms), symbolet kan efterfølgende bruges af andre. Tavlen kan suppleres med virksomhedsnavn, hvorimod firmalogo eller reklame ikke må anvendes

Skiltene opsættes af Hjørring kommune og kan kun vejvises på skiltetyperne:

  • F13 pilevejviser
  • F18 tabelvejviser

Kilde: Vejregler - Servicevejvisning på almindelige veje

Af færdsels- og trafiksikkerhedsmæssige hensyn, bør der ikke komme flere informationer op i det enkelte vejkryds end trafikanterne kan nå at læse og forholde sig til. Det betyder, at kommerciel servicevejvisning skal udføres med symbol frem for tekst, når der er flere end 4 geografiske navne, trafikalt begrundet mål, og kommercielle virksomhedsnavne.

Det gælder også for eksisterende opstillet kommerciel servicevejvisning med tekst, denne vil blive nedtaget og den kommercielle servicevejvisning samles på én fælles tavle, udført kun med symboler.

Ved i alt 4 vejvisningsmål kan den kommercielle servicevejvisning opsættes på separate tavler for de enkelte mål.

Kilde: Vejregler - Servicevejvisning på almindelige veje.

Ved mere end 4 vejvisningsmål, skal den kommercielle servicevejvisning samles på én fælles tavle, hvor der kun vises symboler.

Kilde: Vejregler - Servicevejvisning på almindelige veje.

Vejmyndigheden prioriterer og udvælger servicemålene i det enkelte vejkryds. Vejvisningsmålene vil blive prioriteret i følgende rækkefølge:

1.Geografisk vejvisning
2. Servicevejvisning til terminalmål
3. Kommerciel servicevejvisning

 

Kilde: Vejregler - Servicevejvisning på almindelige veje.

Der kan som udgangspunkt kun tildeles én anvist rute til samme mål. Opsætningen sker ud fra faste principper.

Uden for tættere bebygget område

Servicemål beliggende uden for tættere bebygget område, afmærket med færdselstavlen E55-byzone, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej medmindre andet fremgår af bestemmelserne under de enkelte servicetavler eller servicemål.

Inden for tættere bebygget område

Servicemål beliggende inden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavlen E55-byzonetavle, kan der vejvises fra den nærmeste større vej, medmindre andet fremgår af bestemmelserne under de enkelte servicetavler eller servicemål.

Hvis ansøgningen godkendes, opkræves et engangsbeløb for alle faktiske omkostninger der er forbundet med etablering, herunder materialeomkostninger, transportomkostninger samt opsætning mv.

Hvis tavlen bliver beskadiget eller nedslidt, vil ejer også skulle afholde omkostningerne
for reparation eller udskiftning af tavlen såfremt vejvisningen fortsat ønskes.

Ejer vil inden reparation eller udskiftning blive kontaktet, om der fortsat er behov for servicevejvisning.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

LBK om anvendelse af vejafmærkning

Du søger ved at udfylde ansøgningsskemaet, hvor du bl.a. skal oplyse:

  • Virksomhedens kontaktoplysninger
  • Kort beskrivelse af virksomheden
  • Ønskede placeringer for vejvisning
  • Åbningstider

Udfyld ansøgningsformular

Tekst under opdatering.

Tekst under opdatering.

Tekst under opdatering.