Personalepolitikker, retningslinjer og MED-aftale

MED-aftalen er den overordnede ramme for vores personalepolitiske arbejde. Den suppleres på en række områder af personalepolitikker og retningslinjer, som beskriver vores fælles holdninger og giver retning for arbejdslivet i organisationen.

Vi har mange arbejdspladser med forskellige arbejdsopgaver, vilkår og behov. Derfor gælder de personalepolitikker, som Hovedudvalget har vedtaget, som et fælles udgangspunkt for hele organisationen. Politikkerne udfyldes og tilpasses lokalt i MED-udvalgene i et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Her på siden kan du finde MED-aftalen, personalepolitikker og øvrige retningslinjer og procedurer.