Beholderkontrol
Beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft skal kontrolleres hvert 5. eller hvert 10. år for tæthed og styrke. Som bruger af beholderen er det dit ansvar at sørge for kontrol, eller at få beholderen taget ud af drift.
Læs mere
Hvornår skal din beholder kontrolleres?
- Åbne og lukkede beholdere til flydende husdyrgødning (gylle), ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet over 100 m³ skal kontrolleres mindst hvert 10. år.
- Beholdere, der ligger inden for 100 meter fra vandløb og søer over 100 m2, skal kontrolleres hvert 5. år.
Sådan melder du din gyllebeholder til kontrol
Du skal udfylde Skema 1A, anmodning om beholderkontrol, med dine oplysninger.
Det udfyldte skema skal sendes til den ønskede kontrollant, som skal udføre kontrollen.
Du kan finde listen over godkendte kontrollanter, samt mere information om beholderkontrollen og priser på nedenstående link.
Find godkendte kontrollanter her
Kontrollanten giver kommunen besked om, at din beholder er tilmeldt kontrollen og sender også kontrolrapporten til kommunen efter at have udført kontrollen.
Ønsker du at tage din beholder ud af drift?
Hvis du ønsker at tage en beholder ud af drift, så skal du meddele det til kommunen senest på det tidspunkt, hvor anmodningen om kontrol skulle være indsendt.
Beholderen skal tømmes og rengøres, hvis du tager den ud af drift.
Du meddeler til kommunen, at beholderen tages ud af drift, ved at udfylde nedenstående erklæring. Bemærk at erklæringen åbner i et nyt vindue med MitID log-in.
.png)

