Halpuljen

Formålet med puljen er at understøtte udvikling, modernisering og fremtidssikring af de selvejende haller i Hjørring Kommune til gavn for foreninger, borgere og lokalsamfund.

Puljen har herudover til formål at sikre en effektiv anvendelse af kommunale midler gennem krav om egenfinansiering og/eller rejsning af ekstern finansiering, herunder fondsmidler, idet en kommunal bevilling ofte gør det lettere at opnå støtte fra eksterne kilder.

Ansøg om midler fra Halpuljen

Læs mere

 Puljen kan søges af selvejende haller beliggende i Hjørring Kommune, som modtager driftstilskud fra kommunen.

Puljen udgør 1 mio. kr. årligt i 2026 og 2027 og 0,5 mio. kr. i 2028. Der kan gives helt eller delvist tilsagn til projekter afhængigt af puljens samlede ansøgningsniveau.

Der er én årlig ansøgningsfrist d. 1. juni i 2026 og d. 1. april i 2027 og 2028. Ansøgningerne behandles af Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

Puljen støtter projekter, der bidrager til hallens udvikling til gavn for foreninger og borgere i lokalsamfundet.

Midlerne kan anvendes til en bred vifte af formål, f.eks:

  • Projekter, der understøtter mere aktivitet i hallen
  • Renovering og modernisering af eksisterende faciliteter, der bidrager til en optimeret brugeroplevelse og forbedrede rammer for idræt, bevægelse og fællesskaber
  • Udvidelse af hallens kapacitet og funktioner
  • Implementering af bæredygtige og miljøvenlige løsninger
  • Forbedring af tilgængelighed for personer med handicap

Der kan søges til både fysiske anlægsprojekter, renovering og andre udviklingstiltag, herunder fx løn, udstyr, inventar, PR m.m.

Puljen kan som udgangspunkt ikke anvendes til:

  • almindelig drift og vedligehold
  • forplejning
  • allerede igangsatte eller afsluttede projekter.

 Ved behandling af ansøgninger lægges der vægt på følgende kriterier:

  • betydning for foreninger, brugere og lokalsamfund – fx optimeret brugeroplevelse og/eller forbedrede rammer for idræt, bevægelse og fællesskaber
  • potentiale for øget aktivitet og nye brugergrupper – fx via bedre udnyttelse af eksisterende kvadratmeter
  • projektets realiserbarhed, herunder tidsplan og økonomi
  • sammenhæng med kommunale politikker og strategier.

En del af puljens formål er, at en bevilling skal være løftestang til at søge yderligere fondsmidler. Derfor gives der maks. støtte til 50 % af budgettet.

Andre kommunale puljemidler kan ikke tælle med som egenfinansiering. Frivilligt arbejde i form af "håndværkeropgaver" kan tælle med som egenfinansiering (f.eks. nedrivning, oprydning, bortskaffelse af affald, opbygning m.m.) Der ydes ikke tilskud til projektledelse. 

Foreningen kan værdisætte eget arbejde til maks. 150 kr. pr. time pr. person, dog kan eget arbejde kun udgøre maksimum 50% af egenfinansieringen.

  • Det er en forudsætning for bevillingen, at projektet gennemføres som ansøgt. Ved ønske om ændringer i projektet skal hallen først søge om godkendelse af ændringerne.
  • Bevillinger er gældende i et år fra bevillingsdato. Anmodning om forlængelse af en bevilling skal ske senest d. 1. april det kommende år. Anmodningerne behandles af Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
  • Eget arbejde skal ved ansøgning og afregning opgøres på timer og opgaver
  • Udbetaling af bevillingen kan ske, når projektet har opnået fuld finansiering og kan indledes. Der udbetales 90 % ved opstart. De resterende 10 % udbetales når projektet er afsluttet, og der er udfyldt en slutrapport inkl. slutregnskab.

 

Der skal indhentes minimum to pristilbud.