Mød Gitte

Jeg arbejder i Team Miljø og primært med jordforurening, men også en del med tilsyn og godkendelser af virksomheder.

Det bedste ved min arbejdsplads er de gode kolleger og fleksibiliteten.

Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?

Det bedste ved min arbejdsplads er de gode kolleger og fleksibiliteten. Vi har flekstid, så vi kan få arbejdslivet til at hænge sammen med livet ved siden af arbejdet. Det betyder meget i hverdagen.

Hvad er du mest stolt af i dit arbejde?

Jeg er mest stolt af, at jeg efter så mange år i kommunen har en god basal viden og kan svare på stort set det meste. Jeg kender også mange i teknik og miljø, så jeg kan altid sige: gå derhen eller derhen.

Hvilke muligheder for udvikling og læring har du i dit job?

Vi har gode muligheder for at komme på kurser og udvikle vores kompetencer – særligt i starten af året, hvor der er god plads i budgettet. Derudover har vi løbende mulighed for at videreudvikle os og tage nye opgaver på os, hvis vi har lyst til at prøve noget nyt.