Det gør mig stolt, at vi leverer ydelser med høj kvalitet og imødekommer de behov, der er.
Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?
Det vigtigste ved min arbejdsplads er, at der er virkelig højt til loftet, og at jeg har nogle virkelig gode kolleger, som jeg ofte glæder mig til at komme ind og snakke med og løse opgaver sammen med.
Hvad er du mest stolt af i dit arbejde?
Jeg er stolt af de opgaver, vi lykkes med, selvom de ofte er meget komplekse. Det gør mig rigtig stolt, at vi leverer ydelser med høj kvalitet og imødekommer de behov, der er.
Jeg er også stolt af, at vi har en arbejdsplads, hvor folk trives, byder ind med stort og småt, og hvor vi kan være uenige om opgaverne på en god og konstruktiv måde. Det synes jeg er en vigtig kvalitetsmarkør for et godt sted at være ansat.
Hvilke muligheder for udvikling og læring har du i dit job?
Jeg synes, jeg har haft store muligheder for både uddannelse og udvikling i den periode, hvor jeg har været ansat i Hjørring Kommune.
Jeg startede som projektleder og konsulent i kommunen med ét sæt kompetencer, og siden har jeg været igennem forskellige udviklingsforløb. Jeg har blandt andet været en del af ledertalentforløbet, er efterfølgende blevet ansat som leder og har taget en lederuddannelse.
Lige nu er jeg i gang med en master i ledelses- og organisationspsykologi. Derudover har jeg også lært rigtig meget gennem små workshops og interne udviklingsforløb.
.png)